fbpx

“Jamen jeg ligner jo ikke modellerne på din side”

Månedens session – Morgengaven!

Den kommentar får jeg fra utroligt mange af mine kunder… Noget andet mange kunder siger, er ”jeg er SLET ikke fotogen, så du kommer virkelig på arbejde med mig”.

Dette gælder faktisk ikke kun jer, der booker morgengaven og skal have ganske lidt tøj på. Det er også fra den gravide, familieportrætterne og erhvervsopgaven. Vi kvinder giver virkelig os selv utroligt lidt credit for, hvor seje vi er!

Forskellen på dem og os er bare, at de KENDER deres vinkler, de KENDER de dårlige sider, og fotografen KENDER sit lys og vinkler.

Ja, naturligvis kan man også retouchere sig ud af meget, men jeg prøver faktisk at lave så virkelighedstro billeder som muligt. Ofte er det kun ”midlertidige ting” jeg fjerner, fx urenheder, sår og lign. Hvis du får taget skønne billeder til din elskede, så nytter det jo ikke, at du ikke er til at kende.

Men du må gerne være den smukkeste version af dig selv. Og det er altså HÅRDT arbejde (sorry). Jeg siger jeg gerne, hvis det ikke gør ondt, så gør du det forkert! Og det er ikke helt skævt, tilbagemeldingen er i hvert fald, at de uden tvivl kunne mærke deres krop i flere dage efter vores session.

Bob Dylan sagde:

”Behind every beautiful thing, there’s some kind of pain”.
Og det gælder I DEN grad også når du står foran fotografen!

Lad ikke usikkerheder stoppe dig fra at få de smukke billeder, hvad enten det er morgengaven eller en klassisk portræt session!

Jeg har nok hørt det hele før vil jeg tro, og heldigvis, så ved jeg jo hvordan man får det mest fantastiske frem i alle. Jeg har øvet mig i mange år for at finde de helt rette vinkler eller lyslægning. Den der får netop dig til at shine og ligne en million.

For tro mig – selv modellerne kan ligne noget der er løgn, hvis man fanger dem i den forkerte vinkel eller lyset ligger forkert. De har også deller, appelsinhud, rynker, urenheder og alt det vi andre også bøvler med. Det har jeg besluttet mig for, at vise jer – så det kommer så snart jeg får de billeder i kassen!

Hvis du havde fået denne mail i din indbakke direkte fra Guld Klubben, så havde der her været et super godt tilbud. Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af disse tilbud, så tilmeld dig nu!

You may also like