Firbenet Furesø

et kunst-fotografisk projekt

Hvor mange hunde bor der egentlig i Furesø? De kan hver dag ses Langs søerne, på skovstierne, på villavejene og i byens små hjørner. De firbenede familiemedlemmer, der trækker os ud i naturen. De stopper op for en spændende duft og hilser verden med logrende hale.

Firbenet Furesø er et kunst-fotografisk projekt, der hylder hundene i Furesø. Gennem fine art-portrætter fotograferer jeg lokale hunde i deres egne omgivelser, netop dér hvor deres hverdag udspiller sig. Hver lokation er særligt udvalgt til den enkelte hund. Målet er at skabe smukke, stemningsfulde billeder, hvor hundens personlighed og relationen til stedet træder frem. Hver hund er unik, og hvert område i Furesø har sin egen karakter. Når de to mødes i et billede, opstår der små fortællinger om liv, loyalitet og hverdagsøjeblikke. Projektet skal samle en række portrætter af Furesøs firbenede beboere og vise den mangfoldighed af hunde og steder, der tilsammen er med til at forme vores skønne Furesø.

Målet med projektet er en serie billeder der viser forskelligheden i både Furesø og iblandt de 4-potede. Jeg søger derfor alle typer hunde, uanset race, størrelse, alder etc. Har du hund (eller hunde) og bor i Furesø? Og har du lyst til at de bliver en del af projektet, så ansøg herunder.

SKAL DIN HUND VÆRE MED?

  • Fotografering på en udvalgt lokation i Furesø
  • 2 digitale billeder fra session i fuld opløsning til selv-print
  •  
  •  
  • Ved tilmelde din hund til projektet, giver du Fotograf PiaLind lov til at anvende billederne fra session i portfolie- og markedsføringssammenhæng samt i potentiel udstilling.
  •  
grå jagthund liggende på brostensvej ind til slot

Ansøg om deltagelse i projektet

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg deltage med flere hunde?

- Ja! Så længe det er dine hunde, kan de deltage og du modtager 2 billeder af hver.

Min hund kan ikke gå løs, kan jeg stadig deltage?

- Jeps! Så længe du har en diskret snor/line og enkelt halsbånd som ikke ses tydeligt på billederne.

Skal jeg selv medbringe noget?

- En enkelt line/halsbånd hvis din hund ikke kan være løs og masser af godbidder.

Jeg bor ikke i Furesø, kan min kun stadig deltage?

- Desværre ikke (i denne omgang i hvert fald). Projektet omhandler kun hunde der bor i Furesø.

Kan alle slags hunde deltage?

- Jeps, der er ingen begrænsninger på race, alder eller størrelse. 

Koster det noget at deltage?

- Kun din tid! Projektet er et personligt kunst projekt - altså ikke skabt til at jeg tjener penge på det.

Det er KUN hvis du ønsker mere end de 2 billeder du får som tak, at du skal have penge op af lommen.

Hvor foregår fotograferingen?

- På en lokation i Furesø. Ud fra din hunds udseende og hvor I bor, finder jeg det HELT rigtige spot til billederne.