Sådan får din lille nye en tryg nyfødtfotografering
Let’s face it – de små har ikke bedt om de her billeder. Faktisk synes de nok det er lidt fjollet. Derfor er det at fotografere en nyfødt er ikke bare et spørgsmål om at tage fine billeder. Det er en stille kunstart. En balancegang mellem timing, tålmodighed og dyb forståelse for den lille ny – og dét at skabe trygge, rolige rammer, hvor baby kan føle sig helt tilpas. Hos Fotograf PiaLind er det præcis dét, der er kernen: En baby-ledt nyfødtfotografering i den lilles tempo, med nærvær og en dyb respekt for de mindste små signaler.
Hvad er en baby-ledt nyfødtfotografering?
Jeg siger ofte at hos mig er en session altid baby-ledt. Hvad betyder det så? Ganske enkelt, at det er baby der sætter dagsordenen. Jeg fotograferer aldrig ud fra en stram tidsplan eller fast skabelon. I stedet lytter jeg nøje til, hvad den lille fortæller mig – med lyde, mimik og kropssprog. For de fortæller faktisk en hel del… Måske er din baby ikke glad for at ligge på maven? Eller har brug for en pause, lidt ekstra tryghed ved mors bryst. Det er helt okay. Det er præcis sådan, vi skaber naturlige, smukke og autentiske billeder UDEN at det bliver voldsomt for den nyfødte.
Ro og rytme: Nøglen til en god oplevelse
Min baggrund som neonatal sygeplejerske har lært mig, at nyfødte trives i et roligt miljø, hvor de føler sig trygge og hvor deres signaler bliver hørt. Derfor har jeg altid dæmpet belysning under en nyfødt session, temperaturen er høj (så den lille synes der er rart) og så bruger jeg som regel white noise – det virker beroligende. Det minder nemlig baby om livet i livmoderen.
Jeg sludrer ofte sagte med baby undervejs. Det kan jeg ganske enkelt ikke lade være med, og det skaber en dejlig rolig stemning. Jeg undgår også altid hurtige bevægelser der kan trigge deres ”startle reflex”. Det er baby der bestemmer tempo, ikke os!
Små signaler, stor betydning
Et gisp, en lille spænding i kroppen, en rynket pande – nyfødte kommunikerer konstant, og jeg har gennem mine mange år som nyfødt fotograf OG neonatal sygeplejerske lært at aflæse disse tegn. Faktisk er jeg ret stolt af, at jeg på ganske kort tid kan afkode, om den lille har brug for en pause hos mor eller om det er noget jeg let kan berolige.
Den respekt for barnets signaler er det, der gør forskellen – og det gør at billederne bliver lavet på den lilles vilkår.
Derfor vælger forældre Fotograf PiaLind
Når I booker en nyfødtfotografering hos mig, får I mere end en dygtig fotograf. I får en tryg oplevelse hvor jeres guldklump er i centrum og bestemmer tempoet. I får en professionel med baggrund i neonatalpleje, erfaring i at aflæse og forstå spædbarnets behov – og ikke mindste en passion for at skabe en kærlig, tryg og rolig oplevelse for både baby og forældre.

Søger du en nyfødtfotograf, hvor ro og tryghed er i centrum?
Du kan se mere om priser og muligheder HER. Book en nyfødtfotografering hos PiaLind FØR du føder og oplev forskellen ved en session, der foregår i babys tempo – med fokus på tryghed, ro og nærvær. Når de 3 er på plads, så kommer billederne let i kassen.
