Det er godt nok et gammelt ordsprog og måske cliché. Men det er der en årsag til. Indtil videre har vi gennemført en håndfuld fotograferinger – både ved termin og i forbindelse med såkaldte senaborter. Som neonatal sygeplejerske ved jeg, hvor dybt bevægende det kan være at stå med forældre i deres største sorg. Jeg var derfor meget spændt på, hvordan jeg ville reagere, når jeg selv skulle stå med kameraet i hånden i netop disse situationer. Om jeg ville kunne holde tårerne tilbage – for ærlig talt. Jeg er en tudemarie…
Men sandheden er, at disse fotograferinger er noget af det smukkeste og mest meningsfulde, jeg har gjort. Sorgen er der og den kunne jeg bestemt også mærke da jeg stod på hospitalsstuen med kameraet i hånden. Men kærligheden var også SÅ tydelig at mærke– og den er stærk. Mindefotografering af englebørn er noget helt unikt, noget vigtigt! Reaktionerne fra familierne efterfølgende har til gengæld kunne få tårerne frem. De har rørt mig dybt. Én familie fortalte, at jeg havde fanget de fineste detaljer ved deres lille dreng – detaljer, de slet ikke selv havde nået at se i den korte tid, de havde sammen.
